[ skippa ]

Intermec Hjemme

Denmark flag | Danmark [ skift ] Change Global Location | Køb nu | Partner-login

Søk Intermec

Om os

Pressemeddelelse

Udskriv |

Svenske Post investerer i robuste PDA-er

2007 April 03 København , Danmark

Yderligere information:

Linda Skanser Timsäter
Markedskommunikationschef Intermec Technologies AB
Tlf.: +46 708-11 92 96
e-mail: linda.skanser.timsater@intermec.com

Nyt udstyr fra Intermec er vigtigt for svenske Posten i kampen om kunderne på det nordiske marked. I et af den svenske logistikbranches største indkøb af robuste PDA-er, som for nylig er afsluttet, har Posten styrket sine logistikaktiviteter yderligere. Virksomheden, som hver dag besøger mere end 900 000 virksomheder, er godt rustet til fremtiden ved hjælp af mere end 2500 nye robuste PDA-er fra Intermec.

– Robuste PDA-er forbedrer kvaliteten i samtlige aktiviteter, fortæller John Viirman, chef for forretningsområde Logistik inden for Posten IT. De strømlinjeformer og forenkler vore processer. Det har også betydet, at alle kan arbejde efter de samme rutiner, hvilket yderligere øger kvaliteten i forhold til kunderne.

Man har benyttet PDA-er i virksomheden i snart ti år for at støtte sorteringen og distributionen af pakker. For et par år siden blev der taget en strategisk beslutning om at erstatte de eksisterende enheder med nye, moderne robuste PDA-er tilpasset til at imødekomme de stigende krav fra kunderne om hurtigere og mere udførlig information.

Primært inden for B2B
Leverancer af pakker til og fra virksomheder er en vigtig del af aktiviteterne, og her var der et behov for udvikling. Efter investeringsbeslutningen i januar 2005 definerede projektgruppen og den referencegruppe, der var nedsat, de behov, som skulle opfyldes. Mere effektive rutiner ved afhentning og distribution, samt at chaufførerne skulle være opkoblede og altid skulle have adgang til aktuel information i realtid. Det tidligere system viste ikke information om, hvor pakkerne befandt sig i leveringskæden.
– Det var nødvendigt at forandre dette, da vore kunder ønsker præcis information om pakkerne, hvad enten de står som afsendere eller modtagere, forklarer John Viirman.

Der blev stillet strenge krav
Med det nye system er chaufførernes rapporteringsarbejde blevet automatiseret, og al information om levering og afhentning går direkte ind i de centrale systemer for videre håndtering. Dette betyder, at robuste PDA-er får en vigtig rolle. Hvis de ikke fungerer, kræves manuel håndtering, hvilket gør arbejdet langsommere og forsinker informationen. Følgen er øgede omkostninger. For at minimere risikoen for uønskede afbrydelser har man derfor valgt robuste computere, som er brugervenlige med god ergonomi og pålidelighed. Afgørende for valget har også været adgangen til forskelligt tilbehør samt Intermecs kapacitet til at yde hurtig service. Desuden vurderedes investeringsomkostningerne med hensyn til computernes totale levetid i stedet for indkøbsprisen.
– En række funktioner blev opstillet i forbindelse med vurderingen ligesom testgruppens bedømmelse, fortæller John Viirman. Økonomien var naturligvis vigtig, og der afvejede vi omkostninger for service og vedligeholdelse.

Valget faldt på Intermecs PDA model 761. Det var den computer, som bedst opfyldte all krav samtidig med, at man fik adgang til Intermecs service. Den indebærer, at en defekt eller dårligt fungerende PDA kan udskiftes til dagen efter. Også det faktum, at Intermec længe har opereret på det svenske marked og er vant til at arbejde med store organisationer, blev taget med i betragtningerne.
– Vi har foretaget et valg, som skal holde på langt sigt, og for os er det vigtigt, at vore partnere er der i lang tid, forklarer John Viirman.

Udvikling og uddannelse
Posten har udviklet sin egen software til Intermecs PDA.
– Vore brede aktiviteter og mængden af brugere gjorde, at vi havde behov for en egenudviklet applikation, siger John Viirman. Muligheden for selv at udvikle software til PDA er værdifuld, og også her var brugergruppen med og vurderede udformningen.
At det er et enormt projekt fremgår af, at man har uddannet i alt cirka 4000 brugere til de nye PDA. Intermec har også her været delagtige og har haft ansvaret for en del af uddannelsesindsatsen, blandt andet når det gælder pleje og vedligeholdelse af apparaterne.

Tydelige kundefordele
I dag håndteres al information elektronisk med realtidskommunikation mellem enhederne. Kunderne kan hele tiden få aktuel information om deres leverancer via Internettet. Om morgenen kan kunderne få besked via e-mail om de pakker, de efter planen skal modtage i løbet af dagen. Resultatet er blevet mere tilfredse kunder og mindre belastning på den manuelle kundetjeneste. Underskrift foregår direkte på PDA, og i dag slipper chaufførerne og kunderne for al papirhåndtering. Det indebærer en omkostningsbesparelse for Posten.
– Vi vidste ikke, hvordan kunderne ville reagere på underskrift på computerdisplayet, siger John Viirman. Men teknikken er blevet accepteret, og metoden er nu helt accepteret.

Enklere for chaufførerne
De nye robuste PDA er populære hos personalet, som får et mere ergonomisk arbejdsmiljø og slipper for papirhåndteringen. Hver bruger har sit eget id ved login for at opnå en høj sikkerhed omkring distributionen af pakker og paller. I de nye PDA trykker chaufføren på en knap, når lastningen er klar, mere behøves ikke. På displayet kommer så informationen om de aktuelle adresser, som skal besøges på turen.
– Den foruddefinerede information, som ligger i PDA-erne, er en enorm forenkling for vore chauffører, og det sparer tid og energi, siger John Viirman. Vi behøver blot at indlæse informationen én gang i vores system, og derefter genanvendes den. Dette sparer tid både ved lastning og ude hos kunden.

Dynamisk ruteplanlægning
Det nye PDA system er opbygget ifølge åbne standarder, hvilket åbner op for nye funktioner som dynamisk ruteplanlægning ved hjælp af GPS. Intermecs model 761 skifter automatisk mellem tilslutningsalternativerne for at finde den bedste bærer af kommunikationen, uanset om det er GPRS ude i marken eller WLAN i depotet. Alle medarbejdere har derfor konstant kontakt med systemet, uanset hvor de befinder sig. På sigt er der også mulighed for, at landpostbud og forskellige partnere kan anvende det nye system.

Internethandel foranlediger betaling
Da projektet blev indledt, oplevede Posten en lille efterspørgsel efter at håndtere betalinger med PDA. Med øget Internetbaseret handel vokser nu efterspørgslen efter betalinger pr. efterkrav.
– Vi ser et behov for at kunne håndtere betalingerne for vore kunders regning i forbindelse med levering, og dette kan realiseres i de nye PDA, siger John Viirman.

Om Intermec
Intermec er en af verdens førende virksomheder inden for udvikling, produktion og integration af systemer til automatisk datafangst, Intellitag RFID (radio frequency identification), mobil databehandling, netværks- og radiokommunikationsløsninger, stregkodeprintere og etiketter. Intermec har i Norden kontorer i Sverige, Norge og Danmark. Intermecs produkter afsættes gennem et netværk af partnere. Intermec har 53 ansatte i Norden og omsætter for 196 mio. kr. Intermec Technologies Corporation har 2.700 ansatte og omsætter for 5,3 mia. kr. Læs mere om Intermec på www.intermec.dk.

PDF format Dataoverføre PDF »

Word formatDataoverføre Microsoft Word »


© 2010 INTERMEC TECHNOLOGIES A / S. ALLE RETTIGHEDER FORBEHOLDES.