[ skippa ]

Intermec Hjemme

Denmark flag | Danmark [ skift ] Change Global Location | Køb nu | Partner-login

Søk Intermec

Om os

Pressemeddelelse

Udskriv |

Intermec IV7C løfter gaffeltrucken ind i fremtiden

2007 August 01 København , Danmark

Yderligere information:

Linda Skanser Timsäter
Markedskommunikationschef Intermec Technologies AB
Tlf.: +46 708-11 92 96
e-mail: linda.skanser.timsater@intermec.com

Intermec præsenterer den seneste version af sin fastmonterede RFID-læser, IV7C. Det er en robust læser, som klarer alle RFID-tags inden for rækkevidden af en gaffeltruck. Læseren er den eneste på markedet, som både er certificeret og opfylder de øvrige ISO-protokoller.

IV7C kan håndtere fire RFID-antenner, eksempelvis til palle-, kasse- og hyldeinformation. Den kan læse flere protokoller og opfylder både nuværende og kommende behov, som for eksempel positionering. Læseren er en del af en serie produkter til gaffeltrucks, hvori også den faste terminal CV30 indgår. Produkterne skal virkeliggøre Intermecs vision om fremtidens gaffeltruck, som virksomheden præsenterede sidste år sammen med partneren Cascade Corporation. Som helhed udgør produkterne en velintegreret og effektiv mobil platform til dataindsamling inden for lager og distribution. Alt er skabt til miljøer, som kræver RFID-læsning på forskellige niveauer som hyldeposition, palle og den enkelte kasse.

– Intermecs nye RFID-læser er robust. Den er tilpasset til truckmontage og konstrueret til at modstå den hårde slitage, som denne type udstyr ofte udsættes for, forklarer Linda Skanser, markedskommunikationschef Intermec Norden.

Den nye RFID-radio, som sidder i IV7C, er meget kraftfuld og har fået høje karakterer i ydelsestests, som det uafhængige testlaboratorium ODIN har gennemført. Der blev radioen bedømt som bedst i sin klasse, og man roste blandt andet læsningen i støjfyldte miljøer, træfsikkerhed i læsningen og modtagefølsomheden.

Sammen med software til lagerhåndtering kan IV7C ud over at registrere pallens position også registrere, hvilke dørstolper lasten har passeret, hvilken rute gaffeltrucken har kørt, og hvor pallen skal placeres.

Sammen med Intermecs fastmonterede computer CV30 kan IV7C automatisk opdatere lagerhåndteringssystemer med status for produkternes position, når gaffeltrucken bevæger sig gennem de forskellige områder i et lager. Ligeledes registreres hyldepositionsdata automatisk, når pallen sættes ned eller bliver hentet. Intermec tilgodeser på den måde allerede de behov, som markedet inden for en snarlig fremtid vil efterspørge.

– Vores komplette udbud af RFID-produkter gør, at løsningen på fremtidens logistik allerede er her, mener Linda Skanser, markedskommunikationschef Intermec Norden.

Om Intermec
Intermec er en af verdens førende virksomheder inden for udvikling, produktion og integration af systemer til automatisk datafangst, Intellitag RFID (radio frequency identification), mobil databehandling, netværks- og radiokommunikationsløsninger, stregkodeprintere og etiketter. Intermec har i Norden kontorer i Sverige, Norge og Danmark. Intermecs produkter afsættes gennem et netværk af partnere. Intermec har 53 ansatte i Norden og omsætter for 196 mio. kr. Intermec Technologies Corporation har 2.700 ansatte og omsætter for 5,3 mia. kr. Læs mere om Intermec på www.intermec.dk.

PDF format Dataoverføre PDF »

Word formatDataoverføre Microsoft Word »


© 2010 INTERMEC TECHNOLOGIES A / S. ALLE RETTIGHEDER FORBEHOLDES.