IF30 fungerer fint i kaotiske radiomiljøer
2007 Må 08 København , DanmarkYderligere information:
Linda Skanser
Markedskommunikationschef Intermec Technologies AB
Tlf.: + 46 (0)708-119296
e-mail: linda.skanser@intermec.com
Øget læsbarhed, hurtig læsning og mange nye indbyggede funktioner. Intermecs nye RFID-læser IF30 er konstrueret til at kunne klare krævende radiomiljøer, hvor signalerne varierer kraftigt.
Den nye RFID-læser IF30 er EPCglobal Gen2-certificeret og kan læse forbipasserende RFID-tags med en hastighed op til 7,8 m/s og med en læseafstand på op til 4,6 meter, hvilket eksempelvis gør det muligt at aflæse ved transportbånd og portaler.
Læseren er også blevet udstyret med bedre følsomhed i signalmodtagelsen og kan læse svage og næsten ulæselige tags.
IF30 har desuden fået en række funktioner som standard. Multiprotokol, indbygget elforsyning og strømbærende input/output-kanaler giver mulighed for direkte at overvåge og kontrollere tilbehør som fotosensorer og signalsystemer. Dermed forsvinder behovet for ekstra enheder eller ekstern elforsyning.
Takket være et samarbejde med Reva Systems tilbydes kunderne også en integreret og skalerbar pakke til RFID-infrastruktur. I denne indgår både IF30 og Reva Tag Acquisition Processor (TAP). TAP er den første intelligente enhed til RFID, som både kontrollerer læsere i realtid og har stedsspecifik datahåndtering af tags og standardbaserede datatjenester. Med skemalagte indprogrammerede rutiner ligger datafangsten på et højt niveau, også når der anvendes et stort antal IF30-læsere.
– TAP koordinerer aktiviteter og datahåndtering for alle netværkstilsluttede IF30 centralt, hvilket giver en stærk infrastruktur for RFID til lave totalomkostninger, forklarer Tom Schuster, administrerende direktør hos Reva Systems. Den nye læser IF30 har et elegant og kompakt design med høj læsekapacitet i kompakte RF-miljøer. I kombination med TAP’s stabilitet i netværk og evne til at håndtere og integrere data er dette en stærk og fleksibel løsning til krævende højhastighedsapplikationer.
IF30 understøttes af Intermecs RFIDeploy Services, som er en samling tjenester til procesanalyse, stedsanalyse og installation. Tjenesterne kan enten vælges enkeltvis eller sammen med en garanteret systemydelse i 18 måneder.
Intermecs EPCglobal-certificerede radiomodul IM5 anvendes i IF30. For at fungere over hele verden er IF30 FCC- og ETSI-certificeret og fabrikskonfigureret til at fungere i RFID-frekvensbåndene 865 MHz, 869 MHz og 915 MHz.
IF30 kan nu købes på alle markeder. Tag Acquisition Processor er tilgængelig via Intermec.
Om Intermec
Intermec er en af verdens førende virksomheder inden for udvikling, produktion og integration af systemer til automatisk datafangst, Intellitag RFID (radio frequency identification), mobil databehandling, netværks- og radiokommunikationsløsninger, stregkodeprintere og etiketter. Intermec har i Norden kontorer i Sverige, Norge og Danmark. Intermecs produkter afsættes gennem et netværk af partnere. Intermec har 53 ansatte i Norden og omsætter for 196 mio. kr. Intermec Technologies Corporation har 2.700 ansatte og omsætter for 5,3 mia. kr. Læs mere om Intermec på www.intermec.dk.

