Lufthavn vælger Intermecs RFID-printer til bagagemærkning
2007 Januar 03 København , DanmarkYderligere information:
Linda Skanser
Markedskommunikationschef Intermec Technologies AB
Tlf.: + 46 (0)708-119296
e-mail: linda.skanser@intermec.com
Hongkongs lufthavn er verdens femtestørste. Derfor er det naturligt, at de er de første i verden til at installere et omfattende RFID-system til identificering af bagage. Lufthavnen satser på systemet Gen 2 RFID fra Intermec til mærkning og sortering af bagage, og alle check-in skranker bliver udstyret med en Gen 2-printer.
Når man checker sin bagage ind i Hong Kong International Airport (HKIA), leverer printeren en etikette med fly- og bagagenummer, som sammen med et integreret RFID-modul sender information til en RFID Gen 2 chip. Lufthavnen har valgt bagagemærkningssystemet EasyCoder® PF2i fra Intermec, som har integrerede Gen 2 RFID-moduler. Det indebærer blandt andet, at bagage kan identificeres ved hjælp af den indbyggede Gen 2 chip.
Etiketterne fastgøres så på al indchecket bagage, som derefter sorteres ud fra de registrerede RFID-data. Intermec står selv for installation og service af det nye system.
Størst i verden
HKIA er verdens femtestørste lufthavn med hensyn til internationale rejsende og er den største i verden inden for godstransport. Næsten 41 millioner passagerer rejste i 2005 via HKIA, der også er kendt som Asiens ”superhub”. Lufthavnen samarbejder med over 80 flyselskaber, som forbinder Hongkong med mere end 140 destinationer verden over.
– I lufthavnen er det vigtigt, at vi kan tilbyde tryghed, sikkerhed, effektivitet og overordentlig god service, siger Howard Eng, HKIA’s sikkerhedsansvarlige. For at kunne fortsætte med at vokse inden for transportsektoren har vi øremærket 4,5 milliarder US $ til projekter med den målsætning at forbedre lufthavnens kapacitet og infrastruktur. Med denne målsætning er den nye RFID-løsning den helt rette på nuværende tidspunkt. Løsningen giver os mulighed for at give de rejsende en endnu bedre service og sørge for, at de får en behagelig og problemfri rejse.
Om Intermec
Intermec er en af verdens førende virksomheder inden for udvikling, produktion og integration af systemer til automatisk datafangst, Intellitag RFID (radio frequency identification), mobil databehandling, netværks- og radiokommunikationsløsninger, stregkodeprintere og etiketter. Intermec har i Norden kontorer i Sverige, Norge og Danmark. Intermecs produkter afsættes gennem et netværk af partnere. Intermec har 53 ansatte i Norden og omsætter for 196 mio. kr. Intermec Technologies Corporation har 2.700 ansatte og omsætter for 5,3 mia. kr. Læs mere om Intermec på www.intermec.dk.

