[ skippa ]

Intermec Hjemme

Denmark flag | Danmark [ skift ] Change Global Location | Køb nu | Partner-login

Søk Intermec

Om os

Pressemeddelelse

Udskriv |

Robust håndterminal til ekstreme miljøer

19 oktober 2007 København , Danmark

Yderligere information:

Bo Simon Larsen
Sales Manager Intermec Danmark
Tlf. +45 48 166 112
e-post: bo.larsen@intermec.com

For bestilling af digitale billeder:
Milla Nurmikko
Infomedia Communications AB
Tlf. +46 (0)8 556 973 52
e-mail: milla.nurmikko@informedia.se

Intermecs nye håndterminal CK32IS er konstrueret til rigtig barske forhold og kan modstå alt lige fra brandfarlig gas og væske til damp og støv. Modellen er rustet til anvendelse i ekstreme miljøer og opfylder flere forskellige sikkerhedsklassificeringer.

Intermecs nye håndterminal er beregnet til anvendelse i miljøer, hvor beskyttelses- og sikkerhedskravene er ekstra høje. Eksempler er virksomheder, som producerer eller håndterer medicin og kemikalier. Håndcomputeren er den eneste inden for kategorien, som er certificeret ifølge både ATEX og IEC og snart også ifølge miljøklassificeringen UL. Det indebærer, at den kan tåle det højeste niveau af støv, gas og fibre. Intermecs nye model har desuden dobbelt fejlbeskyttelse af kredsløbene, for at driften kan garanteres.

SAT Corporation, som samarbejder med Intermec, ser CK32IS som en komplet løsning, der giver en god balance mellem sikkerhed og ydeevne. SAT Corporation er førende inden for løsninger til lagerstyring, dataindsamling og integrering til procesindustrien, og man regner med, at den nye håndterminal kan sænke totalomkostningerne hos kunderne.

– Med CK32IS kan vore kunder anvende en og samme håndcomputermodel til vores mobile systemer, uanset om det gælder arbejde i farlige miljøer eller ikke, siger Donald Frieden, adm. direktør for SAT Corporation.

Analysefirmaet Gartner tror, at efterspørgselen efter mere sikre enheder vokser, specielt blandt de virksomheder, som arbejder med eller distribuerer brandfarlige gasser.

– I løbet af det sidste år har vi set både en øget bevidsthed og interesse for enheder, som opfylder de forskellige standarder i I-Safe og ATEX, siger Todd Kort, principal research analyst, Mobile and Wireless-afdelingen hos Gartner.

CK32IS indgår i Intermecs serie af robuste AIDC produkter, som alle er udformet til krævende miljøer og ifølge førende branchestandarder som Cisco Client Extensions (CCX), Wavelink Avalanche Remote Device Management, Wi-Fi, .NET, Java og Intermec Developer Library.

Enheden understøtter også Intermecs SmartSystems Foundation. Det indebærer, at installation, konfiguration og håndtering foretages fra en central konsol. Dermed forenkles vedligeholdelse, indstillinger og opdateringer af forskellige applikationer i håndterminaler væsentligt.

CK32IS er tilgængelig på det danske marked med både ATEX og IEC certificering. Inden længe kommer der også enheder, som har UL certificering.

Om Intermec
Intermec er en af verdens førende virksomheder inden for udvikling, produktion og integration af systemer til automatisk datafangst, Intellitag RFID (radio frequency identification), mobil databehandling, netværks- og radiokommunikationsløsninger, stregkodeprintere og etiketter. Intermec har i Norden kontorer i Sverige, Norge og Danmark. Intermecs produkter afsættes gennem et netværk af partnere. Intermec har 53 ansatte i Norden og omsætter for 196 mio. kr. Intermec Technologies Corporation har 2.700 ansatte og omsætter for 5,3 mia. kr. Læs mere om Intermec på www.intermec.dk.

PDF format Dataoverføre PDF »

Word formatDataoverføre Microsoft Word »


© 2010 INTERMEC TECHNOLOGIES A / S. ALLE RETTIGHEDER FORBEHOLDES.