Hurtigere bøder til fartglade bilister
2007 March 09 København , DanmarkYderligere information:
Linda Skanser Timsäter
Markedskommunikationschef Intermec Technologies AB
Tlf.: +46 708-11 92 96
e-mail: linda.skanser.timsater@intermec.com
Politiet i San José, USA, får nu værktøj til at uddele trafikbøder på stående fod. Ved hjælp af håndcomputeren CN3 fra Intermec kan kørekortet scannes med det samme af politiet. Føreren kan skrive under direkte på skærmen eller på en udskrift fra bonprinter. Byen regner med, at det nye system medfører, at der vil blive betalt flere bøder.
San José indledte ”Electronic Citation Project” for at effektivisere politivirksomheden. Ved hjælp af moderne teknik regner man med at reducere antallet af fejl i bødehåndteringen og fjerne unødvendigt dobbeltarbejde.
Intermec har udviklet løsningen i samarbejde med 3i Infotech, Mobile Frame og Cogent Systems.
I det nye system overføres informationen om udstedte bøder automatisk fra håndcomputerenhederne til domstolenes database. Dermed forsvinder risikoen for fejl, som opstod i den gamle manuelle håndtering.
CN3 er en robust håndcomputer i kompakt format, som for nylig blev lanceret af Intermec. Computeren har indbygget GPS og Bluetooth og kan styres både på pegeskærmen og via stemmestyring.
I den version, som bliver købt af politiet i San José, er der også en indbygget læser til fingeraftryk, som anvendes til at fastslå førerens identitet. Politiet regner med at kunne få betaling for stort set alle udstedte trafikbøder, da blandt andet fejlskrivninger og misforståelser forsvinder.
– Vore politifolk får nu et værktøj, som gør, at de kan udføre deres job endnu bedre. Desuden øges trygheden for dem, som idømmes bøde, ved at vi forbedrer sikkerheden væsentligt, siger Robert Davis, politichef i San José.
CN3 er en kraftfuld mobil enhed. Den har blandt andet indbygget teknik til at anvende stemme- og højhastighedsdata overalt. Enheden har også indbygget 1.3 megapixelkamera eller stregkodelæser. Afhængigt af, hvilken procedure der vælges, kan man enten læse stregkoder, fotografere signaturer eller tage korte videosekvenser. Al information kan lagres i enheden eller sendes videre direkte via Internet.
Fakta om projektet
- Totalløsningen blev leveret af 3i Infotech og Mobile Frame
- Mobile Frame leverede konfigurerbar software til mobile applikationer, som eliminerer behovet for programmering og har en intuitiv peg-og-klik grænseflade, som gør det muligt at skabe egne mobile applikationer
- 3i Infotech, som er specialister i store projekter til at indføre elektroniske bødeprocesser, integrerede CN3 fra Intermec med Mobile Frames software og en fingeraftrykslæser fra Cogent.
Om Intermec
Intermec er en af verdens førende virksomheder inden for udvikling, produktion og integration af systemer til automatisk datafangst, Intellitag RFID (radio frequency identification), mobil databehandling, netværks- og radiokommunikationsløsninger, stregkodeprintere og etiketter. Intermec har i Norden kontorer i Sverige, Norge og Danmark. Intermecs produkter afsættes gennem et netværk af partnere. Intermec har 53 ansatte i Norden og omsætter for 196 mio. kr. Intermec Technologies Corporation har 2.700 ansatte og omsætter for 5,3 mia. kr. Læs mere om Intermec på www.intermec.dk.

